28. september 2022

TBA

TBA

I dag åbner langt de fleste borgere både breve og hjemmesider fra det offentlige på deres telefon. Hør hvorfor det har betydning for, hvordan en tekst skal skrives – og hvorfor den viden betyder, at man må bryde med mange traditionelle skriveråd.

Se hvordan indholdet skrives, så det lever op til den mobile læsers behov. Du får også tallene fra en befolkningsundersøgelse, så du kan se, hvor mange procent af danskerne, der oplever teksterne som mere forståelige og entydige, når teksten følger skriverådet.

Kresten Bjerg kommer ind på viden fra læseundersøgelser og kognitiv sprogteori som baggrund for de konkrete skriveråd. Det er en teori om, hvordan hjernen arbejder med en tekst.

DMI har gennem de seneste tre år oplevet et digitalt uvejr. Sitet dmi.dk var et af de mest benyttede, men ved opdateringen i 2019 haglede kritikken ned, og brugerne forsvandt som dug for solen. Dertil kom en cookie-afgørelse i 2020, som er blevet kendt som DMI-sagen.
 
Michael Skelbæk vil fortælle nærmere om, hvordan et brugerpanel på 2000 mennesker og en aktiv inddragelse af disse har hjulpet DMI med at komme tilbage i ind i varmen hos brugerne.

Udsagnet stammer fra en brugerundersøgelse af Region Midtjyllands hjemmesider, der viser, at borgerne har svært ved at bruge hjemmesiderne og få mening ud af de mange informationer.

I 2022 får regionen nye hjemmesider, hvis mål er at kommunikere målrettet med brugeren som eneste udgangspunkt. Indhold bliver bygget op fra bunden i et nyt, brugervenligt design, og weborganisationen gentænkt som et fagligt stærkere fællesskab.

Med Psykiatrien i Region Midtjylland som case giver Tobias et oplæg om hjemmesidernes nye fundament og struktur, som er baseret på statistik, interviews og brugertests. Du kan bl.a. blive klogere på det forberedende arbejde, der har haft brugerrejser som omdrejningspunkt og selve implementeringen af det nye koncept.

Webtilgængelighed handler om den gode brugeroplevelse, om at gøre sine digitale løsninger tilgængelige og brugbare for alle. Hvorfor man bør tænke det ind som en naturlig del af sin designproces, når man skaber nye digitale løsninger. Webtilgængelighed er en holdindsats og tilgodeser alle brugere.

I Skatteforvaltningen har vi i lang tid arbejdet med tilgængelighed. De fleste kender rammerne for tilgængelighed af webindhold (WCAG), men vi oplever også, at de mange retningslinjer og lovkrav kan virke overvældende og skræmmende for dem, der er nye på området. Det er svært at komme i gang, og det kræver ofte både tid og kompetencer, som den enkelte medarbejder ikke nødvendigvis besidder.

Tilgængelighed sat i forhold til brugernes konkrete udfordringer er lettere at forholde sig til. Derfor kombinerer vi ofte tilgængelighed med generel brugervenlighed og brugeroplevelse (UX). Det er ikke adskilte områder, men begreber, der går hånd-i-hånd

Så når vi taler om UX og den gode brugeroplevelse, så handler det om at skabe digitale løsninger, som kan bruges af alle.

Kerneindhold:
– UX
– Webtilgængelighed
– Brugerbehov
– Inkluderende design
– Diversitet

Google har øget deres fokus på, at søgninger, som kan påvirke fx en brugers helbred eller finansielle situation, bør føre til troværdigt og validt indhold. Det kaldes ”Your Money, Your Life”-indhold. På disse områder konkurrerer offentlige websites ofte med private virksomheder, og det er her at udtrykket E-A-T kommer ind i billedet.

E-A-T står for Expertise, Authoritativeness og Trustworthiness og er vigtig for mange typer af søgninger især når det kommer til denne type indhold. Ved at arbejde med de forskellige metrics indenfor E-A-T kan et offentligt website indarbejde det i sin SEO-strategi og undgå at kommercielle sider overtager vigtige pladser på Google som burde tilhøre offentlige websites.

Cookies og cookiebannere er kilde til mange spørgsmål, forvirring og blinde vinkler. I forlængelse af Webdagens velbesøgte webinar om cookies, får Webdagen besøg af Anne-Kathrine Eigen Schnügger og Teis Lebeck fra enheden for Privacy og Dataetik i Erhvervsstyrelsen.

Her kan du få styr på gældende regler, kommende initiativer og svar på spørgsmål om cookiebannere. Behøver man at bede om cookiesamtykke for webstatistik? Hvad er de mest almindelige fejl i cookiebanneret, når Erhvervsstyrelsen fører tilsyn? Hvilke nemme tips er der til at få styr på sit cookiebanner? Hvor er lovgivningen er på vej hen, og hvilke nye tiltag der er på vej?

Teis og Anne-Kathrine kommer også ind på de dataetiske perspektiver: Hvorfor er det vigtigt at have styr på hvilke data, der bliver opsamlet og delt på vores hjemmesider? Hvorfor er det vigtigt at informere og skærme borgerne for opsamling af personlige oplysninger, og hvad kan konsekvensen være for borgerne, hvis der ikke er styr på cookies?

Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, at cookiereglerne bliver overholdt og vejleder virksomheder og offentlige myndigheder om, hvordan reglerne kan overholdes.