NB: Workshoppen kræver ingen programmeringserfaring, men deltagerne skal medbringe egen computer.
I denne hands-on workshop arbejder deltagerne med, hvordan AI-værktøjer kan bruges til hurtigt at omsætte idéer til konkrete web-prototyper.
Workshoppen giver en praktisk introduktion til vibe-coding og hurtig AI-prototyping med fokus på værktøjet Lovable, som deltagerne selv arbejder i undervejs. Vi ser på, hvordan man kan bygge simple mockups og funktionelle prototyper – også inden for de rammer og begrænsninger, der ofte findes i det offentlige.
Fokus er på læring gennem praksis, eksperimenter og konkrete eksempler, som kan tages direkte med hjem i det daglige arbejde.