Vi har reserveret en del af restauranten, hvor du kan nyde en 3-retters menu sat sammen ud fra årstiden og sæsonens friske råvarer.
I en tid, hvor fake news udgør en reel trussel mod borgeres tillid til samfundets institutioner, er det afgørende, at vi sikrer kvaliteten af den information, der kommer fra myndighederne. Ikke mindst fordi det stadig oftere er en generativ AI-chatbot, der serverer informationen, og den har hverken kritisk sans eller bullshit-detektor. Når botten scraper din hjemmeside, så æder den info råt for usødet.
I 2024 udviklede og implementerede Aalborg Kommune en digital løsning, MYK-Tool, som effektivt understøtter opgaven med at sikre, at oplysningerne på hjemmesiderne er opdaterede og korrekte. Og nu deler de ud af de erfaringer, de har gjort sig.
Vælg dette oplæg, hvis du savner inspiration til, hvordan I får bedre styr på den myndighedsfaglige kvalitetssikring af jeres hjemmesider.
Søgemaskineuniverset har forandret sig mere det seneste år end i det forudgående årti. Google har introduceret AI Overviews, ChatGPT har lanceret SearchGPT, og nye søgemaskiner som Perplexity udfordrer status quo. Hvad betyder det for offentlige websites digitale tilstedeværelse i praksis?
I dette oplæg zoomer vi ind på de nyeste trends, teknologier og brugeradfærd, der former fremtidens søgelandskab. Du får helt konkrete bud på, hvordan AI forandrer søgeresultatet – fra de klassiske blå links til chat-baserede svar og ‘zero-click’-tendenser.
Fold-ud bokse (accordions) bruges flittigt på offentlige websites, men ofte uden en klar strategi. Gøres det forkert, kan det skade både brugeroplevelsen og synligheden i søgemaskinerne.
I dette oplæg dykker vi ned i best practice for brug af fold-ud bokse – både ift. usability, tilgængelighed, SEO og Googles indeksering. Hvordan sikrer du, at vigtig information ikke går tabt? Hvordan håndterer søgemaskiner skjult indhold? Og hvordan kan du bruge strukturerede data til at øge din synlighed?
Få konkrete eksempler og praktiske anbefalinger, du kan tage med hjem og implementere med det samme.
Hvem stillede verdens første spørgsmål? Og hvad betyder det for os i dag?
Sammen med filosof, forfatter og entreprenør, Pia Lauritzen, undersøger vi i dette oplæg menneskets spørgende væsen som det essentielle karakteristika, der adskiller os fra dyr, guder og maskiner.
Du får også mulighed for at skyde spørgsmål afsted og modtage tilbagemeldinger med det samme og på den måde sætter vi tankerne i gang og hjælper hinanden.
Webdagen er den årlige konference for dig, som arbejder med offentlige websites og andre digitale platforme.
Vi sender dig praktisk information om konferencen, nye detaljer om programmet og vigtige ændringer.
Skriv dig op til nyhedsbrevet