Program

Start andendagen på Webdagen med en frisk og hyggelig morgenløbetur. Ruben Christensen fra Styrelsen for IT og Læring viser vej på ruten, som er ca. 5 km i med plads til snak og networking undervejs. Det er en hyggelig måde at kickstarte konferencedagen på.

Vi mødes ude foran indgangen ved receptionen.

Når vi arbejder foran skærme, kan vi let miste forbindelsen til kroppen og nuet.
Vi inviterer til en rolig og nærværende start på dagen, hvor vi ser nærmere på, hvordan digitale arbejdsvaner kan låse os fast i hovedet - og hvordan simple kropslige teknikker kan skabe mere klarhed, ro og tilstedeværelse.

Efter et kort oplæg guides du gennem en meditation med fokus på åndedræt og kropsbevidsthed, nærvær og ro. Sessionen afsluttes med konkrete råd til, hvordan du kan bringe mere nærvær ind i en digital hverdag.

TBA

Hvordan kan AI bruges som en aktiv del af arbejdet med web og digitale løsninger – uden at det bliver komplekst eller uoverskueligt?

I dette oplæg giver Anne Lindberg et overblik over udvalgte AI-værktøjer til hurtig prototyping, og viser hvordan man kan omsætte krav, idéer og input til konkrete visuelle og funktionelle udkast.

Oplægget viser, hvordan AI kan bruges som et effektivt supplement i analyse-, design- og udviklingsfasen. Deltagerne går derfra med inspiration, overblik og konkrete metoder, de selv kan anvende.

Med afsæt i Næstved Kommunes arbejde med borgerrettet videokommunikation og AI-oversættelse dykker Anders Djurhuus ned i, hvordan AI kan gøre det muligt at producere en video og hurtigt tilpasse den til mange forskellige sprog – uden at gå på kompromis med kvalitet, faglighed eller sikker distribution.

Med et enkelt klik oversættes hele filmen til alverdens forskellige sprog. Det sikrer, at vigtige overskrifter og instruktioner på skærmen matcher det, borgeren hører. For et jobcenter betyder det, at man kan producere én video og lynhurtigt udrulle den på f.eks. ukrainsk, arabisk og engelsk, uden at grafikken bliver hængende på dansk. Og uden store udgifter til oversættere, speakere og lignende. Det skaber en inkluderende oplevelse og sparer jer for hundredvis af arbejdstimer. På den måde kan man fjerne den største flaskehals i videoproduktion: den manuelle efterbehandling. Hvor traditionel oversættelse ofte kun dækker undertekster, håndterer værktøjer som Vyond både undertekster, speak og grafik - i én arbejdsgang.

Det er også - uanset AI - en kompleks proces med mange faldgruber. I Næstved har vi lavet en komplet end-to-end arbejdsgang, som, uden at gå på kompromis, sikrer at videoer kan leveres til de rette borgere - på det rigtige sprog.

Dette oplæg viser hele processen - fra ide til færdig film - på 40 minutter.

Hent inspiration i ro og mag fra en stribe værktøjer, som alle sammen er i brug på offentlige hjemmesider landet over. Hver oplægsholder giver en kort casebaseret præsentation med udgangspunkt i den måde, værktøjet bliver brugt på offentlige hjemmesider, og du får på den måde et konkret indblik i den måde, værktøjet bliver brugt på af dine webkolleger.

På Webdagen får du med ”Tool time” et kurateret udvalg med to sponsorerede oplæg på hver 20 minutter, hvor du kan høre om potentielle løsninger på nogle af de udfordringer, I sidder med i hverdagen.

Det første oplæg bliver af Vibeke Stølen fra voiceON med oplægget “Beyond Compliance: Enabling Digital Participation and Independence”
(Mere information følger)

Måske er du webmedarbejder, konsulent, tekstforfatter eller kommunikationsmedarbejder. Titlen er underordnet. Det vigtige er, at du skriver. Og du læser med her, fordi du vil have *mere* ud af dine AI-evner og -anstrengelser.

Derfor vælger du en 1½-times session med Simon Linde.
Klogt valg. For du går derfra med 10 AI-tips til din skriveproces: Før, under, efter.
For Simon har eksperimenteret og lavet tusindvis af prompts (så du ikke behøver) og har fundet ud af, hvad der virker bedst. Og hvad du ikke behøver.

Du kommer hjem med:
– 10 tips og tools, du kan implementere med det samme
– lavpraktiske usecases til dit skrivearbejde
– Simons nyeste masterprompt.

PS: Denne tekst er skrevet af Simons egen personlige AI-copywriting-assistent, (eller er den?) som har lært at skrive semi-sjovt, lyde Simon-agtigt og dosere mængden af bandeord helt perfekt, sgu.

Statens business case-model for it-investeringer hviler på en urealistisk antagelse om perfekt UX som garant for fuld gevinstrealisering. Modellen ignorerer kendte systematiske tab, når designet fejler i mødet med brugerne.

Eksplosive supportomkostninger er dog blot én blandt en bred vifte af økonomiske, menneskelige og organisatoriske byrder, der er forskningsmæssigt veldokumenterede. Utilstrækkelig UX dræner organisationen gennem kognitiv overbelastning, medarbejderflugt og tabt borgertillid. Dette skaber "sunshine-scenarier", hvor UX fejlagtigt ses som en luksus frem for kritisk risikominimering.

Denne workshop introducerer dig til UX Impact Framework som et redskab til systematisk risikoanalyse. Gennem cases som MitID og Sundhedsplatformen lærer du at identificere og kvantificere de skjulte omkostninger og risici tidligt i projekter. Ultimativt er målet at sikre prioritering af UX-aktiviteter og få opstillet benhårde UX-krav på lige fod med andre kritiske systemkrav, så it-investeringer baseres på økonomisk realisme frem for UX-naivisme.

På baggrund af Mette Hertzmanns erfaring med hundredvis af nyhedsbrevsansvarlige gennem to årtier dykker hun ned i, hvad der adskiller de nyhedsbreve, der faktisk virker, fra dem der drukner i indbakken – med særligt fokus på offentlige organisationers behov og rammer - og ikke mindst udfordringer.

Du ved, at det handler om at forstå modtageren, levere relevant indhold og løbende optimere. Men hvad gør de bedste helt konkret i praksis for at få nyhedsbrevet åbnet og læst – og få modtageren til at handle videre? Oplægget er fuld af praktiske tips og tricks, du kan bruge direkte i din hverdag, så du kan løfte kvaliteten og effekten af dine nyhedsbreve.

Offentlig kommunikation er vigtigt demokratiarbejde – og vi befinder os i en tid med store forandringer. Tilliden til de store SoMe-platforme udfordres, organisk rækkevidde falder, og algoritmer fremhæver konflikt og en hårdere tone. Mange borgere er tilbageholdende med at deltage i debatten, og kommentarfelterne afspejler ikke længere borgernes faktiske holdninger.

Hør to myndigheder fortælle om deres skift væk fra sociale medier og erfaringerne med nye kommunikationsveje – med hjemmeside og nyhedsbreve som centrale elementer.

Case: Nesodden Kommune - fra algoritmestyret synlighed til egne kanaler.
Nesodden deler erfaringer fra et skift mod bedre kontrol over egne kanaler – med hjemmesiden som fundament og nye måder at kommunikere med borgerne på. Hvordan kan vi reducere afhængigheden af algoritmestyret synlighed, og hvad betyder det for, hvordan den offentlige sektor kommunikerer med og forstår borgerne fremover? (Oplægget er på norsk)

Case: Politiet har forladt X
Politiet forlod i starten af 2026 det sociale medie X og lancerede i stedet kommunikationskanalen Politi Update på egen hjemmeside. Den nye kanal har i dag erstattet X som platform til formidling af korte, operative meddelelser fra politiet til medierne og befolkningen.

Rigspolitiet deler, hvad der lå til grund for beslutningen, hvilke erfaringer, de har gjort sig undervejs, og hvordan de ser myndighedskommunikation i fremtiden.

TBA - mere info følger

Spillet WEBMESTER er til dig, der gerne vil netværke og tale om dit fag med andre dygtige praktikere. Webmester er et dilemmaspil, hvor du får mulighed for at tale om dilemmaer i webarbejdet med dine medspillere. Se det som en anledning til at få sparring og gode idéer - og husk at der er præmier!

Spillet foregår i grupper af 3-6 personer. Hver gruppe får udleveret en spilleplade og et sæt spilleregler. Og vi sørger for at der både er kaffe og snacks undervejs til alle.

Kig forbi og se om du kan kæmpe dig til titlen som Webdagens webmester. Ditte Wolff-Jacobsen er ‘spilmester’ og du bidrager ved både at dele din viden og stille gode spørgsmål.

Hvordan sikrer vi, at borgerne faktisk forstår det, vi skriver – når myndighedssproget ofte er komplekst?

I denne session sætter vi fokus på, hvordan kommunerne arbejder med at gøre borgerkommunikation mere forståelig – med AI som hjælpeværktøj. Med afsæt i KL’s projekt om AI i borgerkommunikation får du indblik i konkrete cases, hvor kunstig intelligens bruges til at omsætte komplekst myndighedssprog til klart og borgernært sprog. Vi ser på erfaringer, barrierer og muligheder – og kobler det til digital inklusion, hvor op mod hver femte borger oplever udfordringer i det digitale møde . Sessionen kombinerer oplæg, cases og dialog.

Unge vender i stigende grad ryggen til traditionelle websider og søger i stedet svar via AI-agenter. Ruben Christensen fra Styrelsen for IT og Læring fortæller om, hvordan styrelsen har taget teten op og arbejdet målrettet på at sikre, at vejledningen stadig når frem – uanset hvor brugerne søger.

Med arbejdet ønsker styrelsen at undersøge, hvordan AI og en chatbot kan understøtte ministeriets vejledningsindsats, og vejen dertil har været lang og lærerig. Ruben fortæller om de analoge workshops, hvor medarbejdere med dyb faglig indsigt omsatte deres viden til præcise prompts – en tidskrævende, men afgørende proces for at sikre kvaliteten af vejledningen. Han kommer også ind på, hvordan styrelsen har optimeret sit site (ug.dk) til bot-crawling og udstillet data struktureret via API'er og MCP-standarden, så AI-agenter kan hente og gengive indholdet korrekt. Testprocessen har budt på både fremgang, stop-op og tilbageløb – og de erfaringer deler Ruben åbent.

Du får et ærligt og konkret indblik i, hvad det kræver at gøre offentlig faglig viden tilgængelig i en verden, hvor AI er det nye søgefelt – fra de analoge workshops til de tekniske valg og et bredt udsnit at det, styrelsen lærte undervejs.

“Jeg sidder ofte sammen med en usikker borger, og det gør det utrygt, at jeg som hjælper selv skal sidde og koncentrere mig om at forstå hvad der skal ske.”
(Værestedmedarbejder, Aarhus Kommune)

Du kender det måske fra dig selv eller fra en pårørende? En offentlig digital selvbetjeningsløsning som føles kringlet, forvirrende, endeløs… Du er ikke alene.

Gennem brugercentreret innovation har Aarhus Kommune arbejdet med at forstå borgernes udfordringer i mødet med digital selvbetjening.

I dette oplæg faciliterer Troels og Marie samtalen om praksisnære metoder til god borgerinddragelse samt hvordan man kan omsætte indsigter om borgernes udfordringer til optimeret inklusion når du designer selvbetjeningsløsninger.

Konkret tog projektet afsæt i to KL-blanketter om udvidet helbredstillæg målrettet bl.a. folkepensionister, som blev forsøgt redesignet med udgangspunkt i borgernes egne oplevelser.

Mange af os sidder fast i velkendte arbejdssiloer med gentagne opgaver og faste processer. Midt i alle opgaverne kan det være svært at prioritere nye teknologier og arbejdsformer. Men med generativ AI er der opstået nye muligheder for at arbejde smartere, hurtigere og mere fleksibelt – på tværs af roller og opgaver.

David Guldager giver nogle underholdende og konkrete eksempler på, hvordan generativ AI kan bruges i din offentlige hverdag til blandt andet kommunikation, overblik, idéudvikling og kvalitetssikring. Fokus er ikke på teknik, men på praktisk anvendelse: Hvad virker i praksis? Hvad er reelt nyt? Og hvor skal man være kritisk?

Bliv klogere på de nyeste muligheder med AI – og på, hvordan du bruger teknologien ansvarligt.