Program

Start dagen med friske ben og godt selskab! Vi tager en afslappet morgenløbetur på 4-5 km i et tempo, hvor alle kan være med – intet stopur, ingen præstationskrav – kun hygge. Ruben Christensen fra Styrelsen for IT og Læring viser vej på ruten.

Løbeturen er også en oplagt mulighed for at møde de andre deltagere i en uformel ramme og vende tanker undervejs.

Vi mødes ved hovedindgangen kl. 07:15

Når vi arbejder foran skærme, kan vi let miste forbindelsen til kroppen og nuet.
Vi inviterer til en rolig og nærværende start på dagen, hvor vi ser nærmere på, hvordan digitale arbejdsvaner kan låse os fast i hovedet - og hvordan simple kropslige teknikker kan skabe mere klarhed, ro og tilstedeværelse.

Efter et kort oplæg guides du gennem en meditation med fokus på åndedræt og kropsbevidsthed, nærvær og ro. Sessionen afsluttes med konkrete råd til, hvordan du kan bringe mere nærvær ind i en digital hverdag.

Hvordan går man fra at være en myndighed, der primært kommunikerer om regler, til at skabe en hjemmeside, der tager udgangspunkt i brugernes behov og ord? Gennem flere brugerundersøgelser, søgeordsanalyser, praktik i virksomheder og tænke-højt-tests blev der udviklet nye principper for indhold, sprog og struktur på at.dk. Nina og Katrine fortæller, hvordan principper som fokus på muligheder frem for problemer og et opgør med den digitale "lagerhal" ændrede deres måde at kommunikere på. Samtidig deler de erfaringer med den tværgående organisering, der var med til at forankre forandringen i hele organisationen.

I juni 2026 lancerede borger.dk en ny navigation og en række nye sidetyper. Projektet udsprang af et behov for at nytænke sidestrukturen, så den i højere grad afspejler den måde, brugerne søger information og navigerer på i dag.



Kom og hør, hvordan borger.dk's UX-designere og redaktører arbejdede med at gøre platformen mere fleksibel og enkel for borgere og myndigheder – bl.a. med afsæt i brugertest og SEO/ GEO.



Du skal høre om:
- Hvilke udfordringer, vi satte os for at løse i projektet, og hvordan vi nåede frem til de gode løsninger.
- Hvilke fordele og ulemper der er ved den større fleksibilitet, som de mange offentlige indholdsredaktører på borger.dk nu har.
- Hvordan det er gået efter lanceringen.

Hvordan kan AI bruges som en aktiv del af arbejdet med web og digitale løsninger – uden at det bliver komplekst eller uoverskueligt?

I dette oplæg giver Anne Lindberg et overblik over udvalgte AI-værktøjer til hurtig prototyping, og viser hvordan man kan omsætte krav, idéer og input til konkrete visuelle og funktionelle udkast.

Oplægget viser, hvordan AI kan bruges som et effektivt supplement i analyse-, design- og udviklingsfasen. Deltagerne går derfra med inspiration, overblik og konkrete metoder, de selv kan anvende.

Med afsæt i arbejdet med borgerrettet videokommunikation og AI-oversættelse dykker Anders Djurhuus ned i, hvordan AI kan gøre det muligt at producere en video og hurtigt tilpasse den til mange forskellige sprog - uden at gå på kompromis med kvalitet, faglighed eller sikker distribution.

Med en simpel proces oversættes hele filmen til alverdens forskellige sprog. Det sikrer, at vigtige overskrifter og instruktioner på skærmen matcher det, borgeren hører. For en kommune betyder det, at man kan producere én video og lynhurtigt udrulle den på f.eks. ukrainsk, arabisk og engelsk, uden at grafikken bliver hængende på dansk. Og uden store udgifter til oversættere, speakere og lignende. Det skaber en inkluderende oplevelse og sparer jer for hundredvis af arbejdstimer. På den måde kan man fjerne en af de største flaskehals i videoproduktion: den manuelle oversættelse. Hvor traditionel oversættelse ofte kun dækker undertekster, håndterer værktøjer som Vyond både undertekster, speak og grafik - i én arbejdsgang.

Det er også - uanset AI - en kompleks proces med mange faldgruber. Anders har udviklet en komplet end-to-end arbejdsgang, som, uden at gå på kompromis, sikrer at videoer kan leveres til de rette borgere - på det rigtige sprog.

Dette oplæg viser hele processen - fra ide til færdig film - på 35 minutter med plads til spørgsmål efterfølgende.

Måske er du webmedarbejder, konsulent, tekstforfatter eller kommunikationsmedarbejder. Titlen er underordnet. Det vigtige er, at du skriver. Og du læser med her, fordi du vil have *mere* ud af dine AI-evner og -anstrengelser.

Derfor vælger du en 1½-times session med Simon Linde.
Klogt valg. For du går derfra med 10 AI-tips til din skriveproces: Før, under, efter.
For Simon har eksperimenteret og lavet tusindvis af prompts (så du ikke behøver) og har fundet ud af, hvad der virker bedst. Og hvad du ikke behøver.

Du kommer hjem med:
– 10 tips og tools, du kan implementere med det samme
– lavpraktiske usecases til dit skrivearbejde
– Simons nyeste masterprompt.

PS: Denne tekst er skrevet af Simons egen personlige AI-copywriting-assistent, (eller er den?) som har lært at skrive semi-sjovt, lyde Simon-agtigt og dosere mængden af bandeord helt perfekt, sgu.

Omkostningerne ved dårlig UX/brugervenlighed er markant større, end vi typisk er opmærksomme på. Dels er omkostningerne større i absolutte tal, men typen af konsekvenser - og hvem der rammes - er langt mere omfattende og divers, end vi gør os nogen forestilling om.

Dette oplæg tager udgangspunkt i en totalanalyse af migreringen fra NemID til MitID, som ca. 5 millioner danskere skulle igennem. Totalregnskabet for den utilstrækkelige brugervenlighed beløber sig til op mod 1 milliard kroner - langt mere end de 100 millioner kroner i direkte kommunale ekstraomkostninger, der blev registreret til borgerservice-support.

En komplet omkostningsanalyse rammer på tværs af organisationens afdelinger - fra økonomi til compliance/jura, HR og drift. Dermed skabes der mulighed for at synliggøre den værdimæssige relevans af at investere i UX og brugervenlighed på tværs af hele organisationen.

Oplægget giver dig mulighed for at identificere og kvantificere de skjulte omkostninger og risici tidligt i projekter. Det giver dig dette totalregnskab og det analyseværktøj, du selv kan bruge til at synliggøre de mulige konsekvenser af dårlig brugervenlighed.

Ultimativt er målet at sikre prioritering af UX-aktiviteter og få opstillet benhårde UX-krav på lige fod med andre kritiske systemkrav, så it-investeringer baseres på økonomisk realisme frem for UX-naivisme.

På baggrund af Mette Hertzmanns erfaring med hundredvis af nyhedsbrevsansvarlige gennem to årtier dykker hun ned i, hvad der adskiller de nyhedsbreve, der faktisk virker, fra dem der drukner i indbakken – med særligt fokus på offentlige organisationers behov og rammer - og ikke mindst udfordringer.

Du ved, at det handler om at forstå modtageren, levere relevant indhold og løbende optimere. Men hvad gør de bedste helt konkret i praksis for at få nyhedsbrevet åbnet og læst – og få modtageren til at handle videre? Oplægget er fuld af praktiske tips og tricks, du kan bruge direkte i din hverdag, så du kan løfte kvaliteten og effekten af dine nyhedsbreve.

Offentlig kommunikation er vigtigt demokratiarbejde – og vi befinder os i en tid med store forandringer. Tilliden til de store SoMe-platforme udfordres, organisk rækkevidde falder, og algoritmer fremhæver konflikt og en hårdere tone. Mange borgere er tilbageholdende med at deltage i debatten, og kommentarfelterne afspejler ikke længere borgernes faktiske holdninger.

Hør to myndigheder fortælle om deres skift væk fra sociale medier og erfaringerne med nye kommunikationsveje – med hjemmeside og nyhedsbreve som centrale elementer.

Case: Nesodden Kommune - fra algoritmestyret synlighed til egne kanaler.
Nesodden deler erfaringer fra et skift mod bedre kontrol over egne kanaler – med hjemmesiden som fundament og nye måder at kommunikere med borgerne på. Hvordan kan vi reducere afhængigheden af algoritmestyret synlighed, og hvad betyder det for, hvordan den offentlige sektor kommunikerer med og forstår borgerne fremover? (Oplægget er på norsk)

Case: Politiet har forladt X
Politiet forlod i starten af 2026 det sociale medie X og lancerede i stedet kommunikationskanalen Politi Update på egen hjemmeside. Den nye kanal har i dag erstattet X som platform til formidling af korte, operative meddelelser fra politiet til medierne og befolkningen.

Rigspolitiet deler, hvad der lå til grund for beslutningen, hvilke erfaringer, de har gjort sig undervejs, og hvordan de ser myndighedskommunikation i fremtiden.

Spillet WEBMESTER er til dig, der gerne vil netværke og tale om dit fag med andre dygtige praktikere. Webmester er et dilemmaspil, hvor du får mulighed for at tale om dilemmaer i webarbejdet med dine medspillere. Se det som en anledning til at få sparring og gode idéer - og husk at der er præmier!

Spillet foregår i grupper af 3-6 personer. Hver gruppe får udleveret en spilleplade og et sæt spilleregler. Og vi sørger for at der både er kaffe og snacks undervejs til alle.

Kig forbi og se om du kan kæmpe dig til titlen som Webdagens webmester. Ditte Wolff-Jacobsen er ‘spilmester’ og du bidrager ved både at dele din viden og stille gode spørgsmål.

Hanne satte sig for at bygge en assistent, der tænker som en webredaktør. Resultatet er "Patientvejledningsgeneratoren", der hjælper klinikere med at omsætte lægefaglige tekster til patientvenlige webtekster ved hjælp af de samme regler, principper og faglige afvejninger, som webteamet på Aarhus Universitetshospital bruger hver dag.

Men hvordan lærer man en maskine at arbejde som en webredaktør? Og hvad gør man, når den fejler, selvom alle regler er skrevet ned?

I oplægget åbner Hanne motorhjelmen på prototypen og giver konkrete eksempler på promptarkitektur. Hun deler også det, der har bøvlet mest undervejs – og viser, hvorfor den største læring kom fra de gange, hun blev slået tilbage til start.

Hvordan sikrer vi, at borgerne faktisk forstår det, vi skriver – når myndighedssproget ofte er komplekst?

I denne session sætter vi fokus på, hvordan kommunerne arbejder med at gøre borgerkommunikation mere forståelig – med AI som hjælpeværktøj. Med afsæt i KL’s projekt om AI i borgerkommunikation får du indblik i konkrete cases, hvor kunstig intelligens bruges til at omsætte komplekst myndighedssprog til klart og borgernært sprog. Vi ser på erfaringer, barrierer og muligheder – og kobler det til digital inklusion, hvor op mod hver femte borger oplever udfordringer i det digitale møde. Sessionen kombinerer oplæg, cases og dialog.

Hent inspiration i ro og mag fra en stribe værktøjer, som alle sammen er i brug på offentlige hjemmesider landet over. Hver oplægsholder giver en kort casebaseret præsentation med udgangspunkt i den måde, værktøjet bliver brugt på offentlige hjemmesider, og du får på den måde et konkret indblik i den måde, værktøjet bliver brugt på af dine webkolleger. På Webdagen får du med ”Tool time” et kurateret udvalg med to sponsorerede oplæg på hver 20 minutter, hvor du kan høre om potentielle løsninger på nogle af de udfordringer, I sidder med i hverdagen.

voiceON: "Text-to-Speech on the Web: From Compliance to User Independence"
voiceON er en dansk/norsk SaaS-virksomhed, der udvikler cloudbaserede løsninger til oplæsning af digitalt indhold og samarbejder med forskningsmiljøer og offentlige aktører om digital inklusion og universelt design. I oplægget viser voiceON konkrete værktøjer, designprincipper og erfaringer fra virkelige brugere, der hjælper webteams med at skabe mere inkluderende digitale løsninger. 75 % af deltagerne i deres forskning blev afhængige af andre, når websites ikke tilbød oplæsning, dvs. mange tidligere fuldt digitale brugere, der er faldet ud efter fx hjerneskade, synstab eller kognitive udfordringer. Forskningen peger på et "digitalt faldpunkt", hvor mennesker gradvist mister evnen til at deltage digitalt, fordi samfundet overser brugere, der hverken er blinde eller fuldt funktionsdygtige.
NB: Oplægget er på engelsk

VideoTool: "Hvordan bruger offentlige myndigheder video sikkert og effektivt i praksis?"
VideoTool er en dansk GDPR-compliant videoplatform til optagelse, encoding, lagring, livestreaming, redigering og publicering af video, lyd og billeder. I oplægget tager VideoTool udgangspunkt i konkrete kundecases og viser, hvordan den danskudviklede SaaS-platform VideoTool understøtter alt fra offentlig publicering og livestreaming til sikker deling af video med følsomt personindhold. Samtidig ser vi på de krav, offentlige myndigheder møder inden for webtilgængelighed, governance og digital suverænitet.

Unge vender i stigende grad ryggen til traditionelle websider og søger i stedet svar via AI-agenter. Ruben Christensen fra Styrelsen for IT og Læring fortæller om, hvordan styrelsen har taget teten op og arbejdet målrettet på at sikre, at vejledningen stadig når frem – uanset hvor brugerne søger.

Med arbejdet ønsker styrelsen at undersøge, hvordan AI og en chatbot kan understøtte ministeriets vejledningsindsats, og vejen dertil har været lang og lærerig. Ruben fortæller om de analoge workshops, hvor medarbejdere med dyb faglig indsigt omsatte deres viden til præcise prompts – en tidskrævende, men afgørende proces for at sikre kvaliteten af vejledningen. Han kommer også ind på, hvordan styrelsen har optimeret sit site (ug.dk) til bot-crawling og udstillet data struktureret via API'er og MCP-standarden, så AI-agenter kan hente og gengive indholdet korrekt. Testprocessen har budt på både fremgang, stop-op og tilbageløb – og de erfaringer deler Ruben åbent.

Du får et ærligt og konkret indblik i, hvad det kræver at gøre offentlig faglig viden tilgængelig i en verden, hvor AI er det nye søgefelt – fra de analoge workshops til de tekniske valg og et bredt udsnit at det, styrelsen lærte undervejs.

“Jeg sidder ofte sammen med en usikker borger, og det gør det utrygt, at jeg som hjælper selv skal sidde og koncentrere mig om at forstå hvad der skal ske.”
(Værestedmedarbejder, Aarhus Kommune)

Du kender det måske fra dig selv eller fra en pårørende? En offentlig digital selvbetjeningsløsning som føles kringlet, forvirrende, endeløs… Du er ikke alene.

Gennem brugercentreret innovation har Aarhus Kommune arbejdet med at forstå borgernes udfordringer i mødet med digital selvbetjening.

I dette oplæg faciliterer Troels og Marie samtalen om praksisnære metoder til god borgerinddragelse samt hvordan man kan omsætte indsigter om borgernes udfordringer til optimeret inklusion når du designer selvbetjeningsløsninger.

Konkret tog projektet afsæt i to KL-blanketter om udvidet helbredstillæg målrettet bl.a. folkepensionister, som blev forsøgt redesignet med udgangspunkt i borgernes egne oplevelser.

Organisations invest heavily in optimising individual channels, yet most customer journeys span multiple channels, organisations, and layers. Web analytics alone cannot tell you why customers call after visiting your website, or why 25% of citizens abandon digital services to seek help elsewhere. The cost is real and largely invisible if you only measure within silos.

This session explores why omni-channel data is not just an analytics upgrade, but a strategic necessity. Drawing on academic research and practical implementations in the public sector, we will examine how organisations can move from fragmented channel metrics to coherent journey insights, and from measurement to active management. The result is lower costs, better experiences, and governance that actually improve service delivery.

Mange af os sidder fast i velkendte arbejdssiloer med gentagne opgaver og faste processer. Midt i alle opgaverne kan det være svært at prioritere nye teknologier og arbejdsformer. Men med generativ AI er der opstået nye muligheder for at arbejde smartere, hurtigere og mere fleksibelt – på tværs af roller og opgaver.

David Guldager giver nogle underholdende og konkrete eksempler på, hvordan generativ AI kan bruges i din offentlige hverdag til blandt andet kommunikation, overblik, idéudvikling og kvalitetssikring. Fokus er ikke på teknik, men på praktisk anvendelse: Hvad virker i praksis? Hvad er reelt nyt? Og hvor skal man være kritisk?

Som en ekstra ting får du noget konkret med hjem, så du kan fortsætte AI-rejsen. Der er tale om egne personlige assistenter, struktur og skelet til at bygge ovenpå agenter og et helt advisory board, der kan hjælpe dig på din videre færd.

Bliv klogere på de nyeste muligheder med AI – og på, hvordan du bruger teknologien ansvarligt.