Program for Webdagen 2025

Du er velkommen én af de to dage eller begge dage.

  • Mandag 22. september


  • Tirsdag 23. september


  • Hvem stillede verdens første spørgsmål? Og hvad betyder det for os i dag?
    Sammen med filosof, forfatter og entreprenør, Pia Lauritzen, undersøger vi i dette oplæg menneskets spørgende væsen som det essentielle karakteristika, der adskiller os fra dyr, guder og maskiner.

    Du får også mulighed for at skyde spørgsmål afsted og modtage tilbagemeldinger med det samme og på den måde sætter vi tankerne i gang og hjælper hinanden.

  • Fold-ud bokse (accordions) bruges flittigt på offentlige websites, men ofte uden en klar strategi. Gøres det forkert, kan det skade både brugeroplevelsen og synligheden i søgemaskinerne.
    I dette oplæg dykker vi ned i best practice for brug af fold-ud bokse – både ift. usability, tilgængelighed, SEO og Googles indeksering. Hvordan sikrer du, at vigtig information ikke går tabt? Hvordan håndterer søgemaskiner skjult indhold? Og hvordan kan du bruge strukturerede data til at øge din synlighed?

    Få konkrete eksempler og praktiske anbefalinger, du kan tage med hjem og implementere med det samme.

  • Søgemaskineuniverset har forandret sig mere det seneste år end i det forudgående årti. Google har introduceret AI Overviews, ChatGPT har lanceret SearchGPT, og nye søgemaskiner som Perplexity udfordrer status quo. Hvad betyder det for offentlige websites digitale tilstedeværelse i praksis?

    I dette oplæg zoomer vi ind på de nyeste trends, teknologier og brugeradfærd, der former fremtidens søgelandskab. Du får helt konkrete bud på, hvordan AI forandrer søgeresultatet - fra de klassiske blå links til chat-baserede svar og ‘zero-click’-tendenser.

  • I en tid, hvor fake news udgør en reel trussel mod borgeres tillid til samfundets institutioner, er det afgørende, at vi sikrer kvaliteten af den information, der kommer fra myndighederne. Ikke mindst fordi det stadig oftere er en generativ AI-chatbot, der serverer informationen, og den har hverken kritisk sans eller bullshit-detektor. Når botten scraper din hjemmeside, så æder den info råt for usødet.

    I 2024 udviklede og implementerede Aalborg Kommune en digital løsning, MYK-Tool, som effektivt understøtter opgaven med at sikre, at oplysningerne på hjemmesiderne er opdaterede og korrekte. Og nu deler de ud af de erfaringer, de har gjort sig.

    Vælg dette oplæg, hvis du savner inspiration til, hvordan I får bedre styr på den myndighedsfaglige kvalitetssikring af jeres hjemmesider.

  • Vi har reserveret en del af restauranten, hvor du kan nyde en 3-retters menu sat sammen ud fra årstiden og sæsonens friske råvarer.
    Where
    Restauranten

  • Vi vil gerne involvere brugere i alt hvad vi laver, men har ikke altid et hold af udviklere siddende lige ved siden af til at lave alle de små tilpasninger, der sikrer den bedste brugeroplevelse. Så hvordan sikrer vi et samarbejde med leverandørerne, så det rette niveau af brugerinvolvering opnås?

  • Hent inspiration i ro og mag fra en stribe værktøjer, som alle sammen er i brug på offentlige hjemmesider landet over. Hver oplægsholder giver en kort casebaseret præsentation med udgangspunkt i den måde, værktøjet bliver brugt på offentlige hjemmesider, og du får på den måde et konkret indblik i den måde, værktøjet bliver brugt på af dine webkolleger.

    På Webdagen får du med ”Tool time” et kurateret udvalg med to sponsorerede oplæg på hver 20 minutter, hvor du kan høre om potentielle løsninger på nogle af de udfordringer, I sidder med i hverdagen.

  • De fleste hjemmesidebesøgende starter i Google, hvor billedet ofte er forvirrende. Ofte findes det samme indhold på flere forskellige offentlige hjemmesider. Hør om søgeordskannibalisering, og hvordan SEO i det offentlige ikke kun handler om indhold og teknik, men om samarbejde og koordinering.

  • Hvornår skal du inddrage slutbrugerne, og hvordan skaber du brugervenlige digitale løsninger?
    Det kan du få svar på til denne workshop, hvor Digitaliseringsstyrelsen vil præsentere konkrete værktøjer og du får hands-on erfaring med, hvordan du kan anvende dem til at gøre dine digitale løsninger nemmere at anvende.

    Ved at forstå brugernes behov og udfordringer, minimeres risikoen for, at drifts- og supportopgaver bliver større end forventet. Jo tidligere man kender til problemerne, jo nemmere og billigere er de at løse.

    Du vil blive introduceret til værktøjer fra Guide til gode brugeroplevelser, som er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, KL og Danske Regioner.

  • AI-værktøjer kan revolutionere måden, vi arbejder med kommunikation på – fra hurtigere idéudvikling og skarpere tekster til visuelt stærkt indhold og effektivisering af arbejdsprocesser. I denne workshop får du hands-on erfaring med, hvordan AI kan blive din nye bedste kollega i dit arbejde. Vi ser på konkrete værktøjer og metoder, der kan:

    - Hjælpe dig med at skrive fængende og præcise tekster
    - Optimering af rutineopgaver, så du får mere tid til det du finder interessant
    - Inspirere til en mere legende og kreativ tilgang til din kommunikation

  • Vi inviterer to webmedarbejdere, som hver dykker ned i ét specifikt emne, som har været særligt i udviklingen af den pågældende hjemmeside - det kan være en helt ny hjemmeside eller et større redesign. Der bliver mulighed for at spørge ind til de valg, som er truffet. Hvad fungerede godt? Og hvad de ville have gjort anderledes set i bakspejlet? På den måde får alle et kig ind i maskinrummet og inspiration til det næste webprojekt.

    Fleksibelt CMS og skræddersyede løsninger: Sådan omlægger Københavns Universitet hele deres webplatform
    Den første oplægsholder er Johannes Nygaard, som er chefkonsulent på Københavns Universitet.

  • Med baggrund i en case fra en offentlig hjemmeside, arbejder vi med kognitions- og socialpsykologiske principper og inspiration fra best practice hjemmesider. Igennem arbejdet med casen får du principperne ind under huden og en masse tips og tricks med hjem til dit eget arbejde.

  • De fleste af os indsamler store mængder data om, hvad brugerne foretager sig på vores hjemmesider. Men hvordan omsætter vi og formidler tallene, så de kan handles på? Hvilke tal er gode til hvilke målgrupper? Hvilke rapporter, visualiseringer eller dashboards fungerer godt til hvilke medarbejdere? Hvordan sørger vi for, at de får øjnene op for andre typer af indsigter end blot sidevisninger og besøg.

    Formatet er tre korte præsentationer, hvor vi får præsenteret en stribe konkrete rapporter og dashboards og diskuterer de udfordringer og løsninger, som er særlige for offentlige hjemmesider. Vi kigger på gode eksempler og udveksler erfaringer i plenum. Tag din egne erfaringer og spørgsmål med, og bidrag til den fælles diskussion!

  • Vallensbæk Kommune har sat gang i en ambitiøs indsats for at øge medarbejdernes forståelse af AI. 24 superbrugere er uddannet og arbejder med forskellige AI-cases ud fra deres faglige praksis. Hør, hvordan en praksisnær tilgang kan afdække mulige anvendelser af AI og hvilke overvejelser der følger i forhold til vurdering af kvalitet, bias og udvælgelse af relevante cases og datakilder.

  • Spillet Webmester er til dig, der gerne vil netværke og tale om dit fag med andre dygtige praktikere. Webmester er et dilemmaspil, hvor du får mulighed for at tale om dilemmaer i webarbejdet med dine medspillere. Se det som en anledning til at få sparring og gode idéer - og husk at der er præmier!

    Spillet foregår i grupper af 3-6 personer. Hver gruppe får udleveret en spilleplade og et sæt spilleregler. Og vi sørger for at der både er kaffe og snacks undervejs til alle.

    Kig forbi og se om du kan kæmpe dig til titlen som Webdagens Webmester. Ditte Wolff-Jacobsen er ‘spilmester’ og du bidrager ved både at dele din viden og stille gode spørgsmål.

  • Hvordan kan kvaliteten af kommunale hjemmesider måles for at sikre, at de lever op til forventningerne om brugervenligheds-, indholds- og designkvalitet? Julie har i sit speciale udviklet et bud på en evalueringsmodel, der systematisk kan bruges til at måle kvaliteten af kommunale hjemmesider. Modellen er bygget op om omkring 77 kvalitetskriterier, der når de observeres og indsættes i modellens beregningsmodel genererer et samlet indeks på mellem 0-100%, som gør det muligt at identificere konkrete forbedringsmuligheder med datadrevet indsigt.

    Med oplægget her vil Julie gerne lægge op til en dialog omkring styrker og svagheder ved kvantitative kvalitetsvurderinger og hvordan de kan bruges i praksis. Så kom og hør et frisk take på kvalitetsmåling af kommunale hjemmesider, og tag dine bedste forslag og idéer med som feedback.

  • De er vores allesammens dårlige samvittighed – Google Business Profiles. Vi ved godt, at vi burde tage hånd om dem, men det virker helt uoverskueligt!

    Assens Kommune har kastet sig ud i det og samlet en række erfaringer. Den gode nyhed er, at man godt kan få styr på profilerne. Den dårlige nyhed er, at der ikke er noget quickfix. Opgaven kræver lidt systematik, vedholdenhed og tid. Kom og hør om de helt lavpraktiske overvejelser og erfaringer, som kommunen har gjort sig, og få konkrete tips til din rejse mod korrekte data og god samvittighed.

  • Hent inspiration i ro og mag fra en stribe værktøjer, som alle sammen er i brug på offentlige hjemmesider landet over. Hver oplægsholder giver en kort casebaseret præsentation med udgangspunkt i den måde, værktøjet bliver brugt på offentlige hjemmesider, og du får på den måde et konkret indblik i den måde, værktøjet bliver brugt på af dine webkolleger.

    På Webdagen får du med ”Tool time” et kurateret udvalg med to sponsorerede oplæg på hver 20 minutter, hvor du kan høre om potentielle løsninger på nogle af de udfordringer, I sidder med i hverdagen.

  • I det danske velfærdssamfund bryster vi os af en høj tillid til hinanden og til staten. Men hvordan påvirkes tilliden og sammenhængskraften i et samfund, hvor skærme i stigende grad afløser mødet mellem mennesker?

    Det sidste oplæg på Webdagen tager afsæt i Jakob Sorgenfri Kjærs bog ”Kig op” (2024) og hans prisvindende artikelserie i Politiken om ’den digitale underklasse’. Den mere end 60 artikler lange serie handler om alle dem, der på den ene eller anden måde bliver hægtet af i mødet med det digitale Danmark og velfærdsstatens tiltagende krav til selvbetjening. Undersøgelser viser, at op mod hver tredje dansker i større eller mindre grad er udfordret af digitaliseringen. Velfungerende borgere i alle aldre risikerer at blive digitalt udsatte, enten kortvarigt eller permanent.

    Med mennesket i fokus adresserer Jakob Sorgenfri Kjær de sundhedsmæssige og demokratiske konsekvenser af den digitalisering, der forandrede vores liv og samfund i løbet af ganske få år, og kommer ind på et par eksempler på, hvad vi og hvad du kan gøre ved det.